For godt 10 år siden fandt en lille flok tidligere datafolk fra SAS sammen om at danne en forening kaldet, SAS DATA SENIOR KLUB, ikke en fagforening, men en forening, hvor alle var pensionerede og hvor tidligere kolleger kunne mødes for en hyggelig snak, få et kik ind i ,hvad der rørte sig på den gamle arbejdsplads eller indenfor branchen, altså en slags interesse fællesskab.

Gennem årene er en meget stor del af data-folk ,der blev pensioneret af SAS også blevet medlemmer af SDSK, som klubben hedder i daglig tale.

Klubben har i dag 148 medlemmer.   (dec. 2010)

Et af foreningens medlemmer havde gennem årene af egen interesse samlet teknisk udstyr ,der blev opbevaret i et kælderrum i SAS lokaliteter.

Interessen for både at samle udstyr og sætte tingene i system voksede, således at klubben i dag kan dække den tekniske udvikling specielt på kommunikations siden, for perioden 1948-1990.

Pa samme tid blev en hel del information om data-applikationerne indleveret til foreningen, medens andre af foreningens medlemmer gav sig til at skrive om SAS DATA.

Ud af alt dette voksede tanken om , at her faktisk var et historisk grundmateriale omkring DATA I LUFTFARTEN, et materiale som måske burde vises i museal sammenhæng.

En museumsarbejdsgruppe dannedes, alt materiale blev grundigt katalogiseret og gruppen gik i gang med kontakter indenfor Museums-verdenen for både at fortælle om vor ide, men også for at gøre dem interesserede i de museums-muligheder, der lå i materialet.

Det lykkedes i løbet af et par års indsats .

Et samarbejde blev etableret med Souschef Louise Skyggebjerg fra DTM , som havde nogle tanker om , et afsnit omkring ”Dataudviklingen til gavn for flyselskaberne kunder”. I juni 2009 blev der åbnet et afsnit, der fortæller historien om udviklingen fra Pen til PC i SAS.

Kort forinden havde foreningen åbnet et mindre indslag omkring data kommunikation i SAS-Museet på Gardermoen i Norge.

Det historiske grundlag.

SAS DATA var i sin udvikling ca 10 år før andre omkring passagerbooking, reservation og trafikhandling.

I slutningen af 50erne foregik al handling af reservationer, checkin af passagerer, beregning af vægt og balance på flyene ved håndkraft.

Kommunikationen foregik med mængder af telegrammer mellem de forskellige salgssteder og et centralt booking-kontor i København, behandling manuel med pen i plukkartoteker og rotorer med ruteoversigt, et system der i sig selv gav anledning til fejl.

Sådanne fejl i forbindelse med reservationer medførte af og til kaotiske forhold, når et fly var ”overbooket ”.

Behovet for større præcision, større fleksibilitet og større kapacitet satte den nødvendige aktivitet i gang og turen ind i data-alderen begyndte.

I 1958 kom det første ”datasystem ” til SAS, idet ”SPAS” Space Availability System, introduceredes.

Computeren var en DB2 fra Standard Lorenz, og den anden i sin art i Danmark (efter DASK)

Terminalen var Agentset/Key-sættet, som holdt stand i en række år. Agentsættet var en revolution, enkel men i stand til at give direkte information og med røde og grønne lamper kunne fortælle, om der var pladser på et ruteafsnit.

Behovet for mere service, mere fleksibilitet voksede og Ramac (et IBM produkt) for reservation og ZEBRA ( en britisk Standtec )for checkin kom til i 1961

( Zebraen dog kun på et kort besøg, idet RAMAC overtog checkin delen.)

En spændende tid.

Den næste 10 års periode tilkom en række nye applikationer til betjening af kunderne og rækken af ”Main frames = Store computersystemer” leveret af UNISYS og IBM kom i en lind strøm, eftersom behovet for kapacitet og nye faciliteter nødvendiggjorde det.

Krav til bedre svartider voksede, og da antallet af terminaler ligeledes voksede, blev kravet om bedre og hurtigere kommunikationssystemer og nye terminaltyper VDU (Visual display units) kom til som erstatning for teletrafiken.

De gammelkendte reservations og trafik systemer blev stillet overfor en række ny kundekrav: PNR- Passenger Name Recording, Ticketing, Boarding pass og Baggagetags var selvfølgeligheder.

Dette kunne det gamle reservations -system ikke leve op til , ligesom maskinkraften på mainframes hele tiden måtte øges. Helt nye reservationssystemer blev vurderet og kasseret, de gamle blev modificeret , dette i sig selv stillede store krav til SAS Data,s personale.

Kommunikationssystemer ,der kunne håndtere et større antal terminaler blev introduceret , da behovet for terminaler voksede enormt

Prognoser sprængtes og antallet af terminaler steg fra de første 300 til de næsten 14.000 over perioden.

Nye systemer til teknisk vedligehold af flyflåden, Besætningsplanering, Fragt og post systemer dukkede op ,sammen med ønsker om økonomiske beregnings- systemer fra SAS ledelse.

Eftersom flyflåden voksede blev applikationer til teknisk opfølgning af flytider for de enkelte fly , vedligeholdsrotation af fly i teknisk sammenhæng til hangarerne samt nøje opfølgning af reservedelslagre nødvendige, en udvikling som stillede store krav til datakapacitet og svartider.

Masterplaner for SAS Dataudvikling blev udviklet, med guidelines for ,hvordan man kunne tænke sig de kommende år skulle se ud.

Sammenhæng og samkørsel for trafikplaner og tekniske systemer, opfølgning på passagerudviklingen på de forskellige ruteafsnit, det økonomiske samspil mellem partnere blev vigtige brikker i trafikplanlægningen , ligesom finansiel opfølgning som værktøj for selskabet ledelse hele tiden måtte være forhånden.

Til Datastrukturens konglomerat af applikationer stilledes store krav fra alle sider, til svartider , til her og nu information, samt til systemer til beregning af fremtidige indsatser.

Selvbetjening blev et nøgleord, systemerne skulle kunne betjenes af passagererne selv, i lufthavnen ved checkin, og ved reservation via internettet, ja , endog ved checkin hjemmefra.

Driften af alle disse applikationer og terminalområder krævede 24-timers overvågning. Kontakten til brugerfladen, samarbejdet med programmører og teknikere havde topprioritet. Kundens krav om altid at kunne stole på sit datasystem, altid at kunne komme i kontakt med data-afdelingen var vigtig og krævede et første klasses driftcenter .

  En enorm udvikling havde sat sine spor.

 SDSK/HA